|
Per: Hvordan greb du opgaven an?
Søren: Coco er vant til at tage ting i munden, samle op og give dem til mig - så det skridt behøvede jeg ikke at gøre noget ved.
Begynd med en pind
Jeg skulle først have Coco til at forstå, at ringen og pinden havde noget med hinanden at gøre. Så jeg satte en pind i ringspillet, gav Coco en ring og når hun tog kontakt til ringen (i første omgang bare kiggede på den, senere gik hen til den) klikkede jeg og Coco smed så ringen for at få sin belønning. Næste skridt var at få Coco til at lægge ringen over pinden. Jeg tog en pind i hånden og kastede en ring. Når Coco kom til mig og pinden, sørgede jeg for at ringen var lige over pinden – hvorefter jeg klikkede. Og Coco gav slip på ringen. Det gik egentlig meget godt og jeg kunne begynde at flytte pinden væk fra mig selv ud til siden. Lidt senere i forløbet kunne jeg sætte en pind i den ene ende af et ringbræt og selv holde i den anden.
At lægge en ring sikkert på en pind
Det stod dog hurtig klart, at Coco ikke havde nogen fornemmelse af, hvornår hun var ordentlig inde over en pind – så hun med sikkerhed kunne lægge en ring over. Jeg ændrede øvelsen så jeg, når Coco kom med en ring, klikkede for at ringen rørte ved pinden - når Coco mærkede at ringen hang fast i pinden under Coco’s bevægelse fremad. Netop når Coco oplevede presset, klikkede jeg. Ret hurtigt søgte Coco dette pres i ringen - og der gik ikke lang tid før Coco sørgede for at ringen lå i munden på en sådan måde, at hun kunne opnå dette pres fra pinden.
Ringspillet ned på jorden
Nu skulle det hele så bare flyttes væk fra mig og ned på gulvet. Vi tog det stille og roligt med et skridt ad gangen, indtil jeg kunne lægge ringspilbrættet på gulvet, holde det fast med den ene fod og stå oprejst, når jeg gav Coco en ring. Der var stadig kun en ring med i spillet.
Kun en ring pr. pind med to pinde
Næste store skridt var at ligge en ring over en pind, hvor det ikke var en ring i forvejen. Jeg startede omtrent der hvor vi var. Et ringspilbræt, som lå på gulvet, blev holdt fast med min fod og mig på hug, 2 pinde i brættet. Coco får en ring, ligger den over den ene pind. Får en ny ring, søger naturligvis den samme pind, hvor hun lige er blevet forstærket for at lægge en ring i. Jeg afskærer hende vejen ved at lægge en hånd over pinden, så hun ikke kan komme til at aflevere den. Hun prøver ihærdigt, men opgiver denne pind og retter sig mod den anden. Der klikker jeg - jeg klikker ikke for at hun lægger ringen over pinden, det kan hun - det gør ikke noget at ringen ikke lander rigtigt, det skal vi nok få på plads igen senere - men jeg klikker for, at hun beslutter sig for at vælge en anden pind. Det er det store skridt. Vi gentager dette, hvor jeg afskærer hende vejen med hånden nogle gange. Jeg valgte denne strategi, fordi jeg blev nødt til at have en handling, som jeg kunne forstærke. Handlingen er at vælge en anden pind. Den handling tror jeg ville være svær at få uden min indgriben.
Nedtrapning
Jeg stoppede meget hurtigt med at afskære hende vejen. Coco lægger den ene ring over en pind, klik, Coco ligger den anden ring over den samme pind, ikke noget klik, hun ligner en der tænker ’gode råd er dyre’ men pling… at vælge en anden pind er blevet forstærket før, så hvorfor ikke – hun tager ringen op af pinden igen og lægger den over den anden pind. Så kører det.
Nu med et samlet ringspil
Ringspillet bliver samlet, så det kan stå af sig selv. I starten er der stadig kun 2 pinde. Men nu vil jeg udvide til 3 ringe. Jeg vælger at sætte alle 5 pinde i. Jeg ønsker en høj succes rate. 3 ringe til 5 pinde, sandsynligheden for at vælge en tom pind er stor. De gange hvor hun lægger forkert, falder der ingen belønning, hun vælger som regel at samle op igen og prøve en anden. Det samme gælder, hvis hun lægger ved siden af en pind.
Vi udvider til 4 ringe og senere til 5
De gange hvor hun står overfor en pind, hvor der er en ring på og efter en lille tøven vælger en anden pind får hun klik, belønning og megen ros. |
