De mest almindelige typer af problemadfærd er:
• Hunden bider andre hunde eller mennesker
• Hunden kan ikke være alene hjemme
• Hunden er bange for andre mennesker,
• Hunden er bange for fyrværkeri, tordenvejr osv.
• Hunden stresser – er hyperaktiv, gør osv.
• Hunden jager biler, kondiløbere osv.
Der er også andre typer af uønsket adfærd, der ikke kan betegnes som et egentlig adfærdsproblem. Det kan f.eks. være at hunden hopper op af fremmede, at den trækker i linen, at den tigger ved bordet osv. Hvis det er tilfældet er der ofte et spørgsmål om træning og eventuelt aflæring. Her kan du få en eller flere enetimer og få hjælp til at få løst dit problem, eller du kan melde dig til et træningskursus.
Behandling
Hvis din hund har et adfærdsproblem, er det vigtigt at gå grundigt til værks og finde ud af så meget om problemet og hvordan det er opstået som muligt. Kun på denne måde kan der tilrettelægges en effektiv behandlingsplan. Derfor gennemgås hundens situation og adfærdsmønstre grundigt, hvorefter der udarbejdes en træningsplan eller et behandlingsoplæg, der beskriver hvad du og din familie kan gøre for at løse problemet. I nogle tilfælde kan det endvidere være relevant med et besøg hos dyrlægen, for at udelukke fysiske årsager til problemet.
Konsultationen foregår i dit hjem eller hos os. Prisen for en adfærdskonsultation er på kr. 700 pr. time ekskl. kørsel. Da vi i den første konsultation skal have kortlagt problemet, tager denne konsultation ofte et par timer. Eventuelt efterfølgende konsultationer kan som regel klares på kortere tid. Opfølgning pr. telefon er gratis. |